Wikipedia:Fremhævet indhold

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Symbolen för utmärkta artiklar.

Fremhævet indhold repræsenterer det bedste, som Wikipedia kan tilbyde. Det fremhævede indhold omfatter artikler, billeder og andre bidrag, der viser det finpudsede resultat af dét samarbejde som skaber Wikipedia.

Alt fremhævet indhold gennemgår en grundig evalueringsproces for at sikre, at det opfylder de højeste standarder og kan tjene som et eksempel der skiller sig ud og præsenterer et emne på bedste vis. En lille gylden stjerne Symbol for fremragende artikler. til højre for en artikels titel, indikerer at siden du besøger er fremragende. Et lille grønt plustegn Symbol for gode artikler. indikerer at den er god.
Der findes desuden et lille blåt rettegn Symbolen for lovende artikler. som indikerer at du besøger en Lovende artikel. Lovende artikler er en individuel brugers vurdering af at en artikel er værd at læse og har en god dækning af artiklens emne. De lovende artikler er således ikke revideret på samme måde som fremragende og gode artikler.

Arbejdet med evaluering koordineres via WikiProjekt Fremhævet indhold.


Mandril

Casper & Mandrilaftalen (også kaldet Mandrilaftalen eller Mandrillen) var et dadaistisk og satirisk tv-sketchprogram, der blev produceret af Metronome Productions og sendt i 67 afsnitDR2 i 1999. Holdet bag programmet bestod af komikerne Casper Christensen, Lasse Rimmer, Lars Hjortshøj og Frank Hvam. Programmet er kendt for sine excentriske figurer og absurde indslag og er af flere tv-anmeldere blevet sammenlignet med Monty Pythons Flyvende Cirkus. Programmet var inspireret af britisk humor og er opbygget som et talkshow med værten Casper, der er en fiktionalisering af programmets skaber Casper Christensen og spilles af samme. Værtsfiguren Casper er programmets omdrejningspunkt og opholder sig overvejende ved studiets skrivebord, hvor han mestendels laver satire over den danske mediebranche og interviewer fiktive gæster. Surrealistisk nonsens er et gennemgående træk ved programmets mange indslag. Et eksempel på dette er figuren Broder Salsa, der første gang besøger studiet for at folde store statsledere i tæpper og ved en senere lejlighed sorterer hovedstæder i müsli. Rimmer, Hjortshøj og Hvam spiller en lang række forskellige roller, og programmet havde gæsteoptrædener af flere andre komikere fra det danske standup-miljø, den britiske komiker John Cleese, den danske skuespiller Susse Wold, rapperen Al Agami med flere. Udsendelserne blev produceret på et lille budget og optaget i primitive omgivelser i en garage på Amager. Hvert afsnit varer omtrent en halv time og blev skrevet, optaget, redigeret og udsendt på omkring 14 timer. Programmet havde få seere, blandt andet grundet dets sene sendetid kl. 23:30 og DR2s begrænsede dækning, men blev rost af tv-anmelderne og vandt førsteprisen samt prisen for Årets Underholdning ved TV Prisen-uddelingen i 2000. Programmet opnåede kultstatus, hvilket gav sig udtryk i en række fansider og fanklubber samt storsælgende DVD- og VHS-udgivelser mellem 2002 og 2004. (Læs mere..)

Bayeuxtapestrywilliamliftshishelm.jpg

Vilhelm 1. (født ca. 1028, død 9. september 1087), normalt omtalt som Vilhelm Erobreren og nogle gange Vilhelm Bastarden, var den første normanniske konge af England, der regerede fra 1066 og frem til sin død i 1087. Han var efterkommer af Rollo, og var dermed hertug af Normandiet (som hertug Vilhelm 2.) fra 1035 og frem. Efter en lang kamp med at få etableret sin magt var hans kontrol over Normandiet sikret i 1060, og han påbegyndte den normanniske erobring af England seks år senere. Resten af hans liv var præget af kampe om at få konsolideret sin magt over England og landområder på kontinentet, samt problemer med hans ældste søn.

Vilhelm var søn af den ugifte Robert 1. af Normandiet, og Roberts elskerinde Herleva. Hans uægte status og hans unge alder skabte problemer for ham, da han efterfulgte sin fader, og det samme gjorde anarkiet, som prægede de første år af hans styre. Siden hans barndom havde det normanniske aristokrati kæmpet med hinanden både for kontrol over barnehertugen og for deres egen magt. I 1047 formåede Vilhelm at knuse et oprør og begynde at etablere sin autoritet i hertugdømmet, som var en proces, der kom til at foregå helt frem til 1060. Hans ægteskab i 1050'erne med Matilda af Flandern gav ham en magtfuld allieret i hertugdømmet Flandern. Da han blev gift kunne han arrangere aftaler med sine støtter som biskopper og abbeder i den normanniske kirke. Konsolidering af hans magt gjorde det muligt for ham at udvide sin horisont, og i 1062 formåede Vilhelm at få kontrol over naboområdet Maine.

I 1050'erne og begyndelsen af 1060'erne blev Vilhelm en spiller i kampen om den engelske krone, der på dette tidspunkt sad på den barnløse Edvard Bekenderens hoved, som han var i familie med. Der var dog andre personer, som ønskede kronen inklusive den magtfulde engelske jarl Harold Godwinson, der blev udråbt som Englands næste konge, da Edvard lå på sit dødsleje i 1055. Vilhelm argumenterede med, at Edvard tidligere havde lovet ham tronen, og at Harold havde svoret at støtte Vilhelms krav. Han byggede herefter en stor flåde og invaderede England i september 1066, hvor han vandt en overbevisende sejr og dræbte Harold under slaget ved Hastings den 14. oktober 1066. Efter yderligere militære interventioner blev Vilhelm kronet som konge juledag år 1066 i London. Han fik arrangeret styret af England i begyndelsen af 1067, hvorefter han vendte tilbage til Normandiet. Flere mislykkede oprør fulgte, men i 1075 var Vilhelms greb om England stort set sikkert, hvilket gjorde det muligt for ham at bruge størstedelen af sin resterende tid som konge på at styre kontinentet.

Vilhelms sidste år blev præget af problemer i hans besiddelser på kontinentet, problemer med hans ældste søn, og truslen om invasioner fra danerne. I 1086 beordrede han fabrikationen af Domesday Book, der var en oversigt over alle jordejere i England og deres besiddelser. Vilhelm døde i september 1087, mens han ledte et felttog i Nordfrankrig, og han blev begravet i Caen. Hans styre i England var præget af opførslen af borge, en ny normannisk adelstand der bosatte sig og en ændring i den engelske gejstlighed. Han forsøgte ikke at integrere sine forskellige riger til ét imperium, men fortsatte med at administrere dem separat. Vilhelms landområder blev delt efter hans død: Normandiet gik til hans ældste søn, Robert Curthose, og hans anden overlevende søn, William Rufus, fik England. (Læs mere..)


London Calling.

London Calling er det tredje studiealbum af det britiske punk-rock band The Clash. Albummet blev udgivet i Storbritannien den 14. december 1979CBS Records og i USA i januar 1980 på Epic Records. London Calling er et post-punk album, der indeholder en række forskellige stilarter, herunder punk, reggae, rockabilly, ska, New Orleans R&B, pop, lounge jazz og hård rock. Albummets tekster omhandler social utilpassethed, arbejdsløshed, racekonflikter, stofmisbrug og ansvaret forbundet med at blive voksen.

Albummet blev af en enig musikpresse rost og er i 2003 optaget som nr. otte på magasinet Rolling Stone's liste over verdens 500 bedste album. London Calling nåede top ti i Storbritannien og albummets første single "London Calling" nåede top-20. Albummet har solgt mere end fem millioner eksemplarer globalt[1] og modtog platin i USA.

(Læs mere..)



6 artikler
FA Nordisk religion
Mjollnir.png
GA Nordisk mytologi
GA Nordisk kosmologi
GA Ritualer i nordisk religion
LA Germansk religion
GA Kristendommens indførelse i Norden
 
Motiver fra Englands middelalder.

England i middelalderen omfatter den del af Englands historie, der henregnes til middelalderen, hvilket vil sige fra slutningen af 400-tallet til 1485. Efter Romerrigets fald hang økonomien i England i laser, og mange byer var forladt. I løbet af århundreder udviklede der sig mange små kongeriger og kulturen blomstrede under angelsakserne, der blandt andet producerede episke digte som Beowulf. Angelsakserne konverterede til kristendommen i 600-tallet, og klostre blev opført over hele England. I 700- og 800-tallet blev landet hærget af vikinger, og kampene varede i flere årtier. Wessex blev det mægtigste kongerige og medvirkede til en engelsk identitet til at vokse. England var i 1060'erne en magtfuld centraliseret stat med et stærkt militær og en succesfuld økonomi.

Den normanniske invasion af England i 1066 bragte normanner og franskmænd til magten. Vilhelm Erobreren og hans efterfølgere overtog det eksisterende statssystem, undertrykte lokale oprør og beherskede befolkningen fra en række borge. Feudalismen blev indført og slaveriet afskaffet, men det blev erstattet af livegenskabet. I 1100- og 1200-tallet voksede byerne, og handlen blomstrede, hjulpet af den middelalderlige varmeperiode.

I 1300-tallet kom en stor hungersnød og den sorte død, der tilsammen udryddede omkring halvdelen af landets befolkning. Dårlig økonomi underminerede den gamle politiske orden, og social uro fulgte. Det førte til, at en ny landadel opstod, der behandlede folkene dårligt, så mange søgte nye muligheder i byerne. Samtidig frembragte England store middelalderlige filosoffer og videnskabsmænd. I hundredårskrigen i 1300- og 1400-tallet havde England havde stor militær succes, og økonomien blomstrede som følge af international handel. Men i 1450 kom England i krise i Frankrig, og en nedgang fulgte med social uro efterfulgt af rosekrigene. Henrik 7.s sejr i denne konflikt i 1485 markerer normalt afslutningen på middelalderen i England. (Læs mere..)

Festningen Dunnottar i Mearns i Skottland er ett av de beste befestningsverker i Storbritannia, og dateres til 1200-tallet.

Skottlands historie i høymiddelalderen omhandler tiden fra kong Domnall IIs død i 900, til kong Aleksander IIIs død i 1286, hvor sistnevnte indirekte førte til Den skotske uavhengighetskrigen.

På slutten av 800-tallet besto området som i dag dekkes av det moderne Skottland, av stridende kongedømmer, med skandinavisk innflytelse på øygruppene nord og vest i området, britonisk kultur i sørvest, det anglo-saksiske Northumbria i sørøst, og det piktiske og gæliske Kongedømmet Alba i øst. Gjennom 900- og 1000-tallet vant gælisk kultur fram, og kongedømmet Alba tok kontroll over landområdene sørover.

I tiden etter kong David I på 1100-tallet kan de skotske monarkene bedre beskrives som skotsk-normanniske enn som gæliske ved det at de selv foretrakk fransk kultur framfor den innlandske skotske kulturen. Les mer …


Yellow-billed shrike (Corvinella corvina corvina).jpg Gulnæbbet tornskade (Corvinella corvina corvina) fra Gambia. Tornskader fanger insekter og fastgør dem på torne og andre skarpe punkter, hvorved den kan gemme dem til senere fortæring.

  1. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet 500greatest